OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.

Prisen for fjernvarme i Høje Taastrup stiger næste år

 

Prisen for fjernvarme fra Høje Taastrup Fjernvarme stiger til næste år

Høje Taastrup Fjernvarme sætter prisen for fjernvarme op til næste år. Årsagen er store prisstigninger fra VEKS i 2025, der leverer hovedparten af varmen til Høje Taastrup Fjernvarme. 

 

Prisen for kunderne i 2025

I januar 2025 vil priserne for fjernvarme blive 9,5% højere end i 2024. Fra februar 2025 sætter Høje Taastrup Fjernvarme prisen yderligere op, så den vil være i alt 14% højere end i 2024. Prisstigningen omfatter målerabonnementet, effektafgiften og den variable afgift. Prisstigningen er med forbehold for godkendelse af Høje Taastrup Fjernvarmes repræsentantskab på møde i slutningen af november 2024.

 

Med udgangspunkt i gennemsnitsforbruget for vores kunder på 12,1 MWh årligt i en bolig på gennemsnitligt 130 m2 betyder det en månedlig prisstigning i størrelsesordenen 145 kr.

 

Årsag til prisstigningen

Prisstigningen skyldes, at leverandøren af varme, VEKS, hæver prisen med 15% i 2025. Stigningen hos VEKS skyldes et meget stort underskud for varmen leveret i 2023, som skal dækkes ind i 2024-26. Derudover oplever kraftvarmeværkerne, at prisen på bæredygtig biomasse er steget meget, mens affaldsforbrændingsanlæggene har lavere indtægter, fordi elpriserne er faldet væsentligt. Det betyder, at den varme, VEKS køber af producenterne og sælger til en række distributionsselskaber, herunder til Høje Taastrup Fjernvarme, bliver dyrere.

 

Da 85-90% af den varme, Høje Taastrup Fjernvarme leverer, kommer fra VEKS, påvirker det også fjernvarmeprisen i Høje Taastrup Fjernvarme.

 

”Det er utilfredsstillende, at vores leverandør af varme er nødt til at hæve prisen for andet år i træk, denne gang med 15 %. Når prisstigningen fra VEKS er så stor, har vi ikke mulighed for at udjævne stigningen i fjernvarmeprisen, og det ærgrer mig på kundernes vegne. Situationen viser også, at biomassen ikke længere kan sikre en stabil varmpris, og at vi er sårbare over for variationerne i elprisen. Sagt på en anden måde: Det haster med at få udnyttet al overskudsvarme og finde erstatningerne for de biomassefyrede kraftværker ”, siger formand for bestyrelsen i Høje Taastrup Fjernvarme, Nils Olsen.

 

 

« Tilbage

Se dit forbrug
Se aflæsninger og oplysninger registreret på din måler.
Du skal have ny adgangs- og pinkode for at komme ind på portalen.
 
Info om fjernvarmearbejder
Her kan du følge renoveringer, opgravninger m.v.
 
Kontakt os
Åbningstider:
Mandag-Torsdag kl. 9:00-15:30.
Fredag kl. 9:00-12:30.
Telefon: 4355 3010
 
Nyt fjernvarmeanlæg?
Så vælg vores abonnementsordning, så klarer vi det hele!
Med abonnementsordningen får du hurtigt, nemt og billigt nyt fjernvarmeanlæg.
 
Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.
Malervej 7 A
DK-2630 Taastrup

Tel. 4355 3010

E-mail: htf@htf.dk