Valggruppe 1 / Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Lige som sidste år er indkaldelserne til dette møde i Valggruppe 1 blevet udsendt via Nets der blandt andet varetager Betalingsservice for bankerne. Indkaldelserne er fremsendt som medsendt bilag ved en udsendelse i marts måned, som var en måned, hvor der ikke skulle betales aconto-varme. Det vil sige, at indkaldelsen er sendt til e-Boks, hvis I har valgt at modtage alt post fra jeres bank i e-Boks.

Herudover har indkaldelse til mødet været annonceret i Lokalavisen og på vores hjemmeside, hvor vi samtidig har opfordret unge mennesker med interesse for fjernvarme til at deltage.

RETURTEMPERATUR-TARIF

Vi har tidligere orienteret om den vedtagne returtemperatur-tarif der er trådt i kraft pr. 1. januar 2017. Den betyder, at fjernvarmeanlæggene i de enkelte ejendomme skal afkøle fjernvarmevandet til en temperatur på 46 °C eller derunder. Hvis anlægget sender vandet retur med en temperatur på under 46 °C får man en ”rabat” på 10 kr. pr. grad og MWh temperaturen er under. Hvis temperaturen på returvandet er over 46 °C, får man et ”tillæg” på 10 kr. pr. grad og MWh temperaturen er over. I 2018 er rabatten/tillægget på 9,60 kr. på grund af vores prisnedsættelse på 4 %.

2017 har været det første år med denne nye incitamentsafregning og resultatet er at det primært er småkunderne, der har afkølet under de 46 °C, og dermed har denne gruppe fået en bonus på ca. 3,7 millioner kroner. Storkunderne har fået et tillæg på 2,9 millioner kroner. Dette har resulteret i en nettoomkostning for værket på 834 tusinde kroner, hvilket igen betyder at vores gennemsnitlige returtemperatur har ligget lige under 46 °C.

Det er altså småkunderne der har sparet mere end varmeværket egentlig havde forudsat.

Den krævede returtemperatur i 2018 bliver også på 46 °C. Beregninger på baggrund af de faktiske data for 2017 og en opfølgning i efteråret 2018 vil blive lagt til grund for en beslutning om, hvorvidt kravet til returtemperaturen allerede fra 2019 kan sænkes til 45 °C.

Kunder med anlæg der har de dårligste returtemperaturer er løbende blevet kontaktet for at få klarlagt, hvorfor deres anlæg ikke er i stand til at levere den fastsatte returtemperatur. Samtidig bliver de rådgivet om de mulige forbedringer der kan foretages på deres anlæg.

Returtemperaturen for de enkelte anlæg kan følges på selskabets hjemmeside htf.dk. Der kan man via menuen ”Se dit forbrug” se oplysninger om forbrug, gennemsnitlige returtemperaturer m.v. og hente det ind i et regneark. Det kræver at man logger på med kundenummer og kodeord. Begge dele fremgår af årsopgørelsen for 2017.

ÆNDRING ACONTO-OPKRÆVNINGER

Aconto-opkrævninger er i 2018 er ændret for så vidt angår småkunderne fra 11 rater til 4 rater om året. Det gælder dog ikke for de kunder der har VEKS-lån der er indgået før den 1. januar 2018. Ændringen er modtaget positivt, - vi har kun haft få kunder der har ment, at ændringen var en dårlig idé. Raterne vil fremover blive opkrævet i februar, maj, august og november måned.

Ved denne omlægning spares der administrationsudgifter til Nets på ca. 250.000 kr.om året.

VEKS

Priser

VEKS, står for Vestegnens Kraftvarmeselskab, er leverandør af varme til 12 kommuner på Vestegnen, heriblandt til os i Høje Taastrup.

VEKS nedsatte – ligesom året før - deres varmepris i juli 2017, fordi deres omkostninger til køb af varme var mindre end forventet. HTF’s bestyrelse besluttede på et bestyrelsesmøde i slutningen af september ikke at nedsætte HTF’s varmepriser i 2017, men i stedet få en mindre underdækning end budgetteret, således at vi har kunnet nedsætte prisen i 2018 med 4 % i forhold til 2017.

Ellers har 2017 været lige så kold (eller varm om man vil) som i 2016, og 4,4 % varmere end vi havde budgetteret med.

ENERGIBESPARELSER

Energibesparelser er stadig en svær opgave. Og den gældende aftale om realisering af energibesparelser gælder frem til og med 2020. Så må vi håbe, at ordningen derefter forsvinder eller ændres til noget mindre administrativt tungt. For kravene til dokumentation og kvalitetssikring bliver hele tiden større, - fordi der hos nogle konstateres snyd med ordningen.

Vi har en målsætning om at vi skal realisere så mange besparelser som muligt i eget forsyningsområde, så det kommer os selv til gode. De krav vi skal opfylde til realisering af energibesparelser, er dog så stort, at vi ikke kan undgå at skulle købe energibesparelser. Vi har i 2017 realiseret 9.076 MWh, hvoraf vi har købt ca. 4.000 MWh. I alt har vi omkostninger til realiseringen på ca. 4 millioner kroner der er anvendt til lokale tilskud, administration og køb af energibesparelser. Det svarer prismæssigt til ca. 1,5 % af vores varmepris. I det beløb indgår der 1,6 millioner kroner til direkte køb af energibesparelser på markedet, som altså er penge ud af kundernes lomme og ikke er til gavn for HTF’s kunder. Det har kun til formål at overholde vores forpligtelser.

I 2018 forventer vi at kunne realisere alle energibesparelserne selv, fordi varmepumpen til Mølleåen-projektet, der idriftsættes i 2018, vil give næsten et års energibesparelser på ca. 9.520 MWh, svarende til en værdi for HTF på 4-4,5 millioner kroner.

Hvis nogen påtænker at energirenovere deres ejendom, så ret henvendelse til selskabets energivejleder Mia Paasche inden der bliver afgivet ordre på arbejdet eller materialer købes hjem, og hør hvor stort et tilskud der kan opnås til renovering. Det giver HTF nogle energibesparelser.

OPHØR AF FJERNVARMENS SERVICEORDNING (FJR-ORDNINGEN)

I 2007 besluttede HTF’s bestyrelse at indføre Fjernvarmens Serviceordning for kunder med ejendomme under 500 m² - dels som en service til kunderne og dels som en mulighed for at kunne realisere energibesparelser. Denne ordning har bestyrelsen nu besluttet at udfase, da den medfører en relativ stor og dyr administration, og kun generer meget få energibesparelser.

Der indgås således ikke nye aftaler, men vi overholder naturligvis de forpligtelser vi har over for de eksisterende aftaler, indtil de udløber.

Det vil stadig være muligt selv at henvende sig til VVS-installatører, der er godkendt til at udføre serviceeftersyn i henhold til Fjernvarmens Serviceordning, hvis man stadig ønsker et eftersyn på sit anlæg.

FJERNVARMEUDBYGNING OG PROJEKTER

Nærheden i Hedehusene bliver hurtigt udviklet så der løbende kommer en del nye kunder til.

Vi har også konverteret ældreboligerne på Teglstenen i Hedehusene fra naturgas til fjernvarme. Og så har vi etableret nyt ledningsnet og individuel fjernvarmeforsyning i Hallandsparken og til hver enkelt blok i Gadevang.

Varmepumper Mølleholmen

Lige nu er vi i er i gang med at etablere et varmepumpeanlæg på 1,5 MW i en tilbygning til centralen på Mølleholmen. Med store varmepumper er der mulighed for at hente energi ud af lunkent spildevand, grundvand eller havvand.

Da der er for meget grundvand i området omkring Mølleholmen, har HTF valgt at anvende denne ressource til at producere varme. Tidligere har HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselskab) pumpet vand op. Nu vil HTF pumpe dette vand op og udnytte det til ny energi. Projektet er et økonomisk godt projekt. Der er - i henhold til lovgivningen på varmeområdet – både en god samfunds- og selskabsøkonomi, med en tilbagebetalingstid på ca. 8 år. Derfor får alle vores varmekunder glæde af projektet. Som en tillægsgevinst vil borgerne omkring Mølleholmen få mindre grundvand ved deres ejendomme.

HTF er i gang med at realisere projektet. Alle de nødvendige tilladelser er indhentet, og vi forventer at varmepumperne kan idriftsættes til september i år.

Fjernkøling

Fjernkøling til Copenhagen Markets (det nye grønttorv) har nu været i gang siden april 2016, og det kører som forudsat, bortset fra at vi har haft nogle problemer der har betydet udskiftning af dele af anlægget. Det har dog været inden for garantien og Copenhagen Markets har ikke manglet køl. Der er etableret en kølecentral ved Copenhagen Markets med et produktionsanlæg, der både producerer varme og køl.

Vi har nu også idriftsat den næste energicentral, - der ligger på Energivej – og som også producerer både varme og køl. Varmen leveres til fjernvarmenettet og kølingen leveres til de erhvervsvirksomheder der er i området. For tiden leveres der til Alka, Orbicon og Quality Hotel.

Den officielle indvielse af energicentralen på Energivej var den 22. marts i år, hvor både energiministeren, borgmesteren og bestyrelsesformanden klippede snoren. Vi fik samtidig en del markedsføring af HTF i pressen om vores aktiviteter.

NYT ENERGIFORLIG

Den gældende energiaftale udløber i 2020, herunder også den gældende energispareaftale.

Vi hører, at der er et nyt energiforlig på vej, - hvilket selvfølgelig vil give nye muligheder – og uden tvivl også får betydning for HTF.

Vi har hørt, at der vil ske ændringer af afgifter. Specielt elvarmeafgiften forventes at blive reduceret, hvilket vil have en positiv effekt på driften af vores varmepumpeanlæg. Endvidere forventes der også – som nævnt tidligere – ændringer for energibesparelsesindsatsen.

Endelig er der også indgået en politisk aftale om økonomisk regulering af fjernvarmesektoren med krav om effektivisering. Lige for tiden er der nye bekendtgørelser og vejledninger på vej med standardiseringer af data og indberetninger. Så det vil i fremtiden betyde en øget administrationsbyrde for HTF.

BESTYRELSE OG ADMINISTRATION M.M

Goddag og farvel

I bestyrelsen er der kommet 2 nye medlemmer i forbindelse med kommunalvalget.

Hugo Hammel (A) og Henrik Torning (C) er blevet udpeget af byrådet til at sidde i HTF’s bestyrelse. Og vi har taget afsked med Laurids Christensen og Svend Erik Hermansen der begge har siddet i HTF’s bestyrelse i en række år.

Bestyrelseskodeks

Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker har netop udgivet et kodeks for godt bestyrelsesarbejde i de forbrugerejede forsyningsselskaber. Bestyrelsen vil drøfte kodekset nærmere, før eller efter sommerferien, for at se om der er ting vi kan gøre bedre.

Åben hus-arrangementer

I stedet for at afholde Varmens Dag i februar, - som vi har gjort de tidligere år – holdt vi to ”Åben hus-arrangementer” på to hverdagsaftener i februar mellem kl. 15-19 på fjernvarmeselskabets adresse på Malervej.

Formålet var, at vores kunder kunne komme og få svar på spørgsmål om blandt andet årsafregning, returtemperaturtarif og forskellige spørgsmål om deres fjernvarmeanlæg.

Der var ca. 130 besøgende i alt og vi oplevede, at der var tilfredshed hos de fremmødte med de svar som de fik.

Temadag

Sidste år valgte vi - efter ønske fra repræsentantskabet – at afholde en temadag den 28. september, i stedet for en studietur. Indholdet på temadagen var blandt andet indlæg om de fremtidige produktionsscenarier for hovedstadsområdet og en energipolitisk status.

Herudover blev der orienteret om HTF’s Strategi 2025 - den strategi som bestyrelsen og ledelsen har udarbejdet i forbindelse med et afholdt strategiseminar den 4. maj sidste år, og som fremgår af vores Strategihus.

Vores vision er at levere bæredygtig, sikker og billig fjernvarme og -køling til vores kunder. Der blev også valgt et ”slogan” der lyder - ”Vi fører an”. Det mener vi passer til os og vores ”mission” om, at HTF er innovativ og fører an med bæredygtige løsninger af fjernvarme og fjernkøling. En vision og mission, som vi kan opfylde, - fordi HTF også har den store støtte og opbakning til selskabets investeringer fra repræsentantskabet.

Mere om selskabets strategi kan ses på vores hjemmeside.

- - - o o o 0 o o o - - -

Spørgsmål:

Er det ikke muligt at anvende nogle af de penge vi køber energibesparelser for til nogle mere udfarende initiativer, der giver de kunder der har en dårlig returtemperatur hjælp til en bedre returtemperatur, og ad den vej få energibesparelser?
Det henstilles til bestyrelsen at finde en bedre løsning for indkaldelse til valggruppemødet. Det er en labyrint at finde ud af, hvor man skal finde sin indkaldelse. Kan den ikke sendes til e-Boks?
I Teglstenen har vi fået fjernvarme, og det er vi glade for. Vi fik i forbindelse med konverteringen oplyst, at når vi fjernede hækkene, så ville HTF hjælpe med at få lagt fliser i stedet. Den aftale kan HTF desværre ikke huske. Er det en god måde at få nye og tilfredse kunder på?
Til incitamentsafgiften havde vi en nettoudgift på 800.000 kr. Småkunderne giver ikke så meget, men hvad gør man ved storkunderne?

Svar:

De energibesparelser der kommer fra småkunderne, er meget små i forhold til det energibesparelseskrav vi skal nå. Det er kun de store projekter der giver energi-besparelser der virkelig tæller i forhold til det krav om energibesparelser, som vi skal opfylde.
Det er ikke muligt at få indkaldelserne direkte i e-Boks. Det kræver, at vi har cpr.nr. på alle vores kunder. Den eneste måde man kan få indkaldelserne i e-Boks på, og på den måde få en meddelelse om at der er kommet noget i e-Boks, er ved at få sine betalingsoversigter fra banken lagt i e-Boks. I forbindelse med cpr.nr. og mailadresser, kommer der den udfordring der hedder Persondataforordningen, der træder i kraft den 25. maj og som vil kræve en samtykkeerklæring fra samtlige kunder, til at bruge henholdsvis deres cpr.nr. eller mailadresse. Systemmæssigt er det ikke muligt at udsende på flere forskellige måder, så vi vil undersøge om det er muligt at finde en bedre løsning til næste indkaldelse.
Jeg vil bede administrationen om at kigge på sagen. Hvis vi har givet et løfte, overholder vi det naturligvis.
Da vi undersøgte incitamentstariffen, viste de data vi havde på det tidspunkt, at det ville balancere, men dataene var måske ikke gode nok, og der er også gået nogle år. Problemet er, at ikke alle storkunder har gjort noget for at få sat deres returtemperatur ned. Vi har i mange år gjort hvad vi kunne for at få storkunderne til at gøre noget ved – først en bedre afkøling og nu en bedre returtemperatur, men vi kan jo ikke tvinge dem til at optimere deres anlæg.

Punkt 3 – Årsrapport for 2017 – til debat

Bestyrelsesformanden fremlægger årsrapporten.

Årets resultat viser, at vi er kommet bedre ud end budgetteret. Varmesalget var lavere i 2017 end budgetteret fordi det har været varmere. I forhold til 2016 ligger varmesalget på samme niveau.

De lavere produktionsomkostninger er et udslag af den prisnedsættelse der kom fra VEKS i sidste halvår af 2017. Bestyrelsen kunne have sat prisen ned i sidste kvartal af 2017, men det ville efterfølgende have udløst en prisstigning i 2018. Bestyrelsen valgte i stedet at bibeholde prisen året ud for så at kunne nedsætte prisen med 4 % i 2018.

De lavere driftsindtægter er udtryk for lavere incitamentsindtægter, - på 2 millioner kroner -, end budgetteret.

Renteudgifter og -indtægter: Da budgettet for 2017 blev udarbejdet, vidste vi ikke nøjagtigt hvor meget og ud fra hvilke kriterier Høje-Taastrup Kommune ville beregne garantiprovisionen. Til gengæld har vi budgetteret med lidt højere renter på kassekreditten. Nettoresultatet af garantiprovisionen og renterne går næsten lige op. Det skal pointeres, at garantiprovisionen til Høje-Taastrup Kommune ikke er noget kommunen, har bestemt skal opkræves, men det er en EU-forordning, der siger at den skal opkræves.

Der blev i 2016 afsat en 0,5 millioner kroner til skat, fordi vi forventede at skulle betale skat af salg til ikke andelshavere, da HTF er foreningsbeskattet. Da der ikke var overskud af vores udlejning af spidslastcentraler til VEKS, udløste det ikke en skat.

Periodens resultat ser fint ud set i relation til årsregnskabsloven. Der er budgetteret med et væsentligt større underskud, fordi overdækningen fra 2016 er indregnet i varmeprisen i budgettet for 2017. De lavere produktionsomkostninger gør derimod at kun en lille del af overdækningen fra 2016 bliver tilbagebetalt, hvorfor resten af overdækningen er indregnet i varmepriserne i budgettet for 2018.

Varmeprisen må, jf. varmeforsyningsloven, kun dække selskabets nødvendige omkostninger. Det er derfor ikke lovligt/muligt at lånefinansiere driftsomkostninger, fordi afdragene på lånene ikke er nødvendige omkostninger og derved ikke kan indregnes i varmeprisen.

HTF har i mange år anvendt lavere graddagetal end de officielle. Bestyrelsen har besluttet, at vi fremover altid anvender de seneste 10 års gennemsnitlige graddage, så der forhåbentligt ikke opkræves mere hos kunderne end til at dække de nødvendige omkostninger.

Over- og underdækning skal fremgå af årsrapporten. F.eks. skal en overdækning tilbagetales i form af en lavere varmepris til kunderne året efter, da vi ikke må spare op.

Spørgsmål:

Laurids Christensen udtaler: Jeg er efterhånden vant til, i denne forsamling, at høre at det er VEKS’ skyld. Nu er det så også VEKS’ skyld at de nedsætter prisen?
Lægger I jer fast på hvor meget varme I skal købe efterfølgende år, eller er det ad hoc I køber. Hvis det er ad hoc, er der vel ikke grund til at ikke give penge tilbage år for år?
I efteråret op til kommunalvalget var der en række kommunale forsyningsselskaber, der kom i søgelyset på grund af dyre rejser m.v. Det tidligere nævnte kodeks er omtalt i FJERNVARMEN. Har bestyrelsen været på udlandsrejse i 2017, og hvis ja, hvad kostede det så? Det er jo ikke sådan at bestyrelsesarbejdet kun er frivilligt. I bliver jo honoreret for det, i modsætning til repræsentantskabet. Og lige et supplerende indlæg til årsrapporten: Det blev nævnt, at vi ikke låner til gældsafvikling, men kun låner til finansiering af de nye projekter der bliver godkendt i repræsentantskabet, som f.eks. køleprojektet, det kommende Mølleåen-projekt og udbygning til nye kunder, som f.eks. Høje Taastrup C, vandlandet m.v. som skal have varme. Jo, vi skal være opmærksomme på vores gæld og det er ikke et mål i sig selv, at vi skal afskaffe køb af varme fra VEKS.
Nils Olsen, medlemsrevisor, oplyser at der ikke var noget at bemærke i forbindelse med gennemgang af regnskab, udover at vi gerne vil have oplyst i årsrapporten hvad bestyrelsen får i honorar. Det er vigtigt, at der ikke bliver stukket noget under tæppet, og bestyrelsen har en fornuftig honoraraftale.
Tager jeg fejl, hvis jeg siger at årets underskud dækkes af kassekreditten?
Næste år vil vi gerne have tallene fra året før med i resultatopgørelsen på diaspræsentationen, så vi har en sammenligning.

Svar:

Erling Joost svarer: Jeg er lidt ked af at Laurids siger at vi giver udtryk for, at det er VEKS’ skyld, det er ikke tilfældet. Prisnedsættelsen har dog betydet, at vi har fået en væsentlige mindre underdækning end budgetteret.
Vi køber ikke varme ”på forskud”. Det budget VEKS lægger danner udgangspunkt for det budget vi lægger. Det er det aktuelle aftag der afgør købet.
Hverken bestyrelse eller repræsentantskab har været på studietur i 2017. Repræsentantskab og bestyrelse har været på studieture i 2015 og 2016. I 2015 var vi i Bjerringbro i forbindelse med overvejelsen af, hvorvidt vi skulle have varmepumper og fjernkøling. Og i 2016 var vi i Vojens og Gram for at se på damvarmelager. Et damvarmelager er nu ved at blive en realitet ved Klevehøjgård – i øvrigt et projekt som vi planlægger i samarbejde med VEKS. Når bestyrelsen tager afsted, er det som regel med vores bedre halvdel, som dog selv betaler for deres rejse.
Vi har ikke ønsket at oplyse bestyrelseshonoraret, da der i samme post ligger direktørens løn og den skal ikke offfentliggøres. Men fremover bliver det således, at der kommer en linje med bestyrelseshonorar og en med gager hvor direktørens løn indgår med de øvrige medarbejdere.
Ja, man skal kigge på tidligere års over- og underdækninger. Og bemærke, at de tidligere års overdækninger er indbetalt og konstant via budgetlægningen forsøges tilbagebetalt til kunderne.
Det kommer med på næste års diaspræsentation.

Punkt 4 – Budget for 2018- til debat

Bestyrelsesformanden gennemgik ligeledes budgettet.

Varmesalget er sat til at falde, fordi vi rent graddagemæssigt fremover beregner ud fra gennemsnittet af graddage de seneste 10 år. Derudover har vi sat prisen ned med 4 %.

Varmesalg er det beløb vi forventer at opkræve hos kunderne med baggrund i budgettet.

Produktionsomkostningerne stiger, fordi VEKS er tilbage på det samme niveau som i 2017.

I Andre driftsomkostninger ligger blandt andet køleomkostninger. Her ligger også projektet ved Mølleåen, der har en værdi i energibesparelser på ca. 4,5 millioner kroner.

Nettoeffekten af returtemperaturtariffen. Vi ved ikke hvordan det kommer til at gå i 2018. Det bør balancere ud fra den viden vi havde.

Vores låneportefølje stiger på grund af anlægsinvesteringer. Hvis man ser på den samlede anlægssum i forhold til gæld, så er der ikke noget problem.

Det ser voldsomt ud, at vi forventer at have et underskud på 19 millioner kroner, men det er varmeforsyningsloven der styrer vores prissætning og er primært et udtryk for tilbagebetaling af tidligere års overdækning. Det skal ende med et nul.

Spørgsmål:

Varmeforsyningsloven siger at der skal være balance og årsregnskabsloven kommer ud med et underskud. Pr. 31. december 2018 har vi opkrævet 13 millioner kroner for meget som skal betales tilbage næste år eller?
Betyder det at vi får pengene tilbage næste år så vi skal betale mindre, eller ryger det bare over i kassen til året efter?
Kan det ikke lade sig gøre at udarbejde en forståelig forklaring, eventuelt en pixibog?
En 20 % forøgelse af administrationsomkostninger på et år. Hvad er begrundelsen for det?

Svar:

De 13 millioner kroner, som er overdækning fra tidligere år, er indregnet i varmeprisen i budgettet for 2018 og er en del af den underdækning på 19 millioner kroner vi budgetterer med i 2018. De resterende 6 millioner kroner er den lovmæssige forskel mellem varmeforsynings- og årsregnskabsloven.
Det er ikke nogen let øvelse. Det er sådan, at når vi kun opkræver 180 millioner kroner i varmesalg, så er det fordi den forventede overdækning, fra det forventede årsregnskab der bliver udfærdiget på budgettidspunktet, er indregnet i varmeprisen i efterfølgende års budget, da der ikke må henlægges.
Vi vil se om det kan lade sig gøre at komme med en let forståelig forklaring.
Blandt andet er der afsat 0,5 millioner kroner til at implementere den nye persondataforordning, og så er det noget til markedsføring (branding). I 2017 var administrationsomkostningerne lavere end i budgettet for 2017.

Der var en bemærkning om, hvorvidt HTF ikke kunne komme ud og markedsføre sig, så ikke folk anvender deres brændeovn så meget.

Punkt 5 – Valg af 1 medlem til bestyrelsen for 2 år

På valg var:

Erling Joost = 34 stemmer

Derudover opstillede:

Rosa Væggemose = 5 stemmer

Nils Olsen = 58 stemmer

Alle kandidater præsenterede sig.

Følgende blev valgt for perioden 2018-2020:

Nils Olsen

Punkt 6 – Valg af 8 medlemmer til repræsentantskabet

På valg var:

Robert Ahe, Kirkeholmen 1

Flemming Djurnø, Højgårdstoften 52

Torben Hansen, Havetoften 4A

Bjarne Larsen, Baunevej 90

Erling R. Nielsen, Rødhøjgårdsvej 1

Søren D. Sørensen, Budstikken 92

Niels Christian Brandt og Torben Christensen ønskede ikke at genopstille.

Desuden opstillede:

Merete Lykke, Østerparken 32

Flemming Kjestrup, Slettetoften 51

Erling Joost, Rødhøjgårdsvej 76

Der blev afleveret 90 stemmesedler. To af dem var ugyldige.

Følgende blev valgt:

Robert Ahe = 38 stemmer

Flemming Djurnø = 63 stemmer

Torben Hansen = 60 stemmer

Bjarne Larsen = 64 stemmer

Søren D. Sørensen = 71 stemmer

Merete Lykke = 67 stemmer

Flemming Kjestrup = 44 stemmer

Erling Joost = 51 stemmer

for 2 år – 2018-2020.

Punkt 7 – Valg af 3 suppleanter til repræsentantskabet for 1 år

Følgende opstillede og blev valgt:

Rosa Væggemose, Kongelysvej 84 – 1. suppleant

Erling R. Nielsen, Rødhøjgårdsvej 1 – 2. suppleant

Niels Bülow, Budstikken 124 – 3. suppleant

for 1 år – 2018-2019.

Punkt 8 – Eventuelt

Spørgsmål:

Angående varmepumpen ved Mølleholmen. Så vidt vides er grundvandet 8 grader. Var det ikke bedre at sætte varmepumpen på returvandet til VEKS?

Svar:

Det er således, at vi er i et centralt kraftvarmeområde, hvor man slet ikke må sætte varmepumper op på grund af kraftvarmekravet. Vi skal søge dispensation, som vi blandt andet har gjort for varmepumpen på Mølleholmen.

Erling Joost takker for den tid han fik lov til at sidde som formand.

Mødet slut 21:30

Referatet gennemgået og godkendt:

Taastrup, den 8/5 2018

Dirigent Finn Larsen (sign.)

Se dit forbrug

Se tidligere aflæsninger og oplysninger registreret på din måler, opgørelser, styringstabel m.v.

Se mere på din side

Info om fjernvarmearbejder

Her kan du følge renoveringer, opgravninger m.v.

Læs mere

Kontakt os

Åbningstider:
Mandag-Torsdag kl. 8:30-15:30.
Fredag kl. 8:30-12:30.
Telefon: 4355 3010

Læs mere

Nyt fjernvarmeanlæg?

Så vælg vores abonnementsordning, så klarer vi det hele!
Med abonnementsordningen får du hurtigt, nemt og billigt nyt fjernvarmeanlæg.

Læs mere

Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.
Malervej 7 A
DK-2630 Taastrup

Tel. 4355 3010

E-mail: htf@htf.dk