Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddagetallet kan hjælpe forbrugerne med at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normalmåned og pr. år med et normalår. Høje Taastrup Fjernvarmes normalår er altid gennemsnittet af de seneste 10 års graddage, så normalåret ændrer sig hvert år.
Energiforbrug til brugsvand indgår ikke, da det ikke er afhængigt af udetemperaturen.
En graddag er et udtryk for en forskel på 1°C mellem den "indvendige" døgnmiddeltemperatur på 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur.