Selskabets repræsentantskab og bestyrelse har den 26. september været på deres årlige studietur/temadag.
Vi besøgte CP-Kelco i Lille Skensved, hvor vi fik orientering om deres vej frem mod udnyttelse af overskudsvarme, som de leverer ind til VEKS-systemet. Vi så også de store varmepumper, der blev idriftsat tidligere i år.
Efterfølgende besøgte vi Køge Kraftvarmeværk, og fik en rundvisning af kraftværkschefen fra VEKS, der fortalte om renovering og de videre planer for værket.
Køge Kraftvarmeværk leverer fjernvarme til VEKS-systemet og damp til Junckers Industrier. Værket fyres med biomasse (dels indkøbt træflis og restprodukter fra Junckers Industrier).
Dagen sluttede med en opfølgning på Høje Taastrup Fjernvarmes strategi, og en orientering om den nyligt indgåede energiaftale. Præsentationen der blev gennemgået på mødet, kan hentes her.
CP-Kelco Køge Kraftvarmeværk Kraftværkschefen fortæller Biomasse (træflis) Temamøde
Foto: Kjeld Espersen
« Tilbage