OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.

Varmeprisen stiger i 2020

 

Den samlede varmeregning stiger pr. 1. januar 2020 med cirka 7,5 procent . Hele stigningen vil blive lagt på effektafgiften, mens abonnement og den variable afgift forbliver uændret i forhold til 2019, oplyser Nils Olsen, formand for Høje Taastrup Fjernvarme.

 

Varmt 2019 giver færre indtægter

- Stigningen skyldes, at vore faste indtægter ikke kan dække vores faste omkostninger. Bl.a. fordi 2019 har været noget varmere end ”normalåret”. I 2019 opkræver vi 48 mio. kr. som abonnements- og effektafgift. Men de faste omkostninger, afskrivninger, renter og fast afgift til vores varmeleverandør, VEKS, udgør 93 mio. kr., forklarer formanden.

 

- Når vores faste indtægter er for lave i forhold til de faste omkostninger, rammes vi ekstra hårdt, hvis vejret er varmere end forventet - som 2019 bliver - fordi den variable indtægt så bliver lavere. Det forstærkes af, at VEKS også i år har ændret sin omkostningsstruktur med en ny fordeling af faste og variable omkostninger. Vi forventer et underskud i 2019, og det skal dækkes i 2020.  Varmeforsyningsloven kræver, at omkostningerne hvert år skal dækkes af vores indtægter, siger Nils Olsen og fortsætter:

 

- Den faste afgift udgør hos Høje Taastrup Fjernvarmes kunder kun ca. 25-30 % af den samlede varmeregning.  Hos andre selskaber - herunder vores varmeleverandør, VEKS - udgør den faste afgift typisk 40-50 % af den samlede betaling. Det er derfor hensigtsmæssigt, at vi nu tilpasser vores omkostningsstruktur ved at hæve effektafgiften.

 

Sammenlignet med de øvrige fjernvarmeselskaber ligger varmeprisen hos Høje Taastrup Fjernvarme omtrent på gennemsnittet for hele Danmark.

 

Set over perioden fra 2016 til 2020 er den samlede prisstigning cirka 8 procent i Høje Taastrup Fjernvarme.

 

Se de nye takster, tryk her.

 

 

« Tilbage

Se dit forbrug
Se tidligere aflæsninger og oplysninger registreret på din måler, opgørelser, styringstabel m.v.
 
Info om fjernvarmearbejder
Her kan du følge renoveringer, opgravninger m.v.
 
Kontakt os
Åbningstider:
Mandag-Torsdag kl. 9:00-15:30.
Fredag kl. 9:00-12:30.
Telefon: 4355 3010
 
Nyt fjernvarmeanlæg?
Så vælg vores abonnementsordning, så klarer vi det hele!
Med abonnementsordningen får du hurtigt, nemt og billigt nyt fjernvarmeanlæg.
 
Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.
Malervej 7 A
DK-2630 Taastrup

Tel. 4355 3010

E-mail: htf@htf.dk